VIP PPL

Vores VIP PPL-uddannelse er for dig, som ønsker at tage et privatflyvercertifikat på første klasse. Dit uddannelsesforløb vil blive skræddersyet til din kalender og du vil modtage privatundervisning af vores dygtige instruktører. Undervisningen vil foregå i skolens godkendte lokaler i Aarhus. Flyvningen kan foregå i Randers, Viborg eller Aarhus Lufthavn. Andet kan også aftales, såfremt du har specielle ønsker. Ønsker du, at undervisningen foregår hos dig privat, så kan det selvfølgelig også arrangeres. Som udgangspunkt tilrettelægges hvert VIP PPL-forløb individuelt, men såfremt flere elever er på samme niveau, vil der kunne arrangeres fællesundervisning dog med et max antal på 2-3 elever.
 
Når vi siger VIP, så mener vi VIP. Undervisningen tilrettelægges efter din kalender. Vores erfaringer er, at den bedste undervisning ligger i dagstimerne 08.00-1600. Her lærer du bedst og da flyvning sikkert er nyt for dig, opnår du det bedste resultat ved, at vi tilretter undervisningen når du er mest frisk. Mængden af forberedelse er op til dig, vi tilbyder også lektiehjælp, så det eneste du skal gøre er at møde op.

For at opnå et privatflyvercertifikat skal du gennemgå følgende:

  • Flyvelægeundersøgelse
  • Teoriundervisning
  • Radioundervisning
  • 1 teoriprøve pr. fag
  • Flyveundervisning
  • Flyveprøve
Uddannelsen styres og tilrettelægges af skolen således at du er i de bedste hænder under hele forløbet. Tidshorisonten er meget op dig, da det afhænger af hvor meget tid du kan tilgodese. Et normalt forløb hos os vil ligge på 2-6 måneder fra du påbegynder din uddannelse til du står med et certifikat i hånden og er klar til at flyve. Din flyveprøve foretages af vores egen kontrollant, så du vil til enhver tid være i trygge omgivelser.
 
Ønsker du at købe en flyver og tage uddannelsen på denne, så kan vi også hjælpe dig, da vi samarbejde med EAS, som er en af de førende virksomheder indenfor salg af fly i Europa. Vi hjælper dig med at afdække det behov du har i forhold til flykøbet og følger flyet fra køb og til det står på dansk jord med alle papirer klar til at påbegynde din skoling. Fordelen ved dette er, at den flyver du kommer til at flyve efterfølgende med venner og familie også er den flyver, du får godt ind under huden gennem din flyveundervisning.
Bor du i udlandet kan den teoretiske del også tages som online undervisning. Flyvningen skal som udgangspunkt foretages i Danmark, men hvis du har specielle ønsker, så skræddersyer vi et forløb til dig.
 
Igennem vores uddannelse forsøger vi at maksimere dine kompetencer således, at du er optimalt rustet til at flyve på eventyr efter endt uddannelse. For os handler alt om sikkerhed og vi går ikke på kompromis. Hvis du er blevet nysgerrig efter at høre mere så kontakt os for et uforpligtende møde.
 
Velkommen ombord.